Kom godt i gang med SureFlap



Vi vil nu vise, hvor hurtigt og let det er at udføre programmeringen for hver af dine katte.

Tag kattelemmen, skruerne og brugervejledningen op af æsken. Du skal bruge dine katte til programmeringsprocessen, samt noget af deres yndlingstørfoder og fire AA-batterier.

Vi anbefaler, at du foretager programmeringen, før du installerer SureFlap, så du er sikker på, at din kats mikrochip bliver aflæst ordentligt. Fjern dækslet til batterihuset ved at trykke på det og skubbe det fremad. Indsæt derefter batterierne – du kan se hvordan de skal vende i bunden af batterihuset.

Tryk på hukommelsesknappen én gang – så er SureFlap klar til at blive programmeret. Du kan kontrollere at SureFlap er klar til at blive programmeret på to måder. Den ene er at kontrollere, om den motordrevne smæklås er gledet ned foran lemmen. Den anden er, at indikatorlyset blinker med få sekunders mellemrum.

Nu er SureFlap klar til at en kat stikker hovedet ind i tunnelen og aktiverer aflæseren.

Tag nu noget tørfoder, og læg det i tunnelen tæt ved lemmen. Formålet er, at få din kat til at stikke sit hoved ind i tunnelen, præcis som den vil gøre, når den kommer hjem. Indikatorlyset holder op med at blinke når kattens chip er blevet aflæst, men lemmen bliver ikke lukket, før din kat er ude af tunnelen. Hver gang din kat stikker hovedet ind i tunnelen, vil dens chip blive aflæst, og lemmen blive åbnet. Hvis du har flere katte, skal du nu gentage processen for hver af dem. Programmeringsprocessen skal kun udføres én gang, da hvert nummer gemmes permanent i SureFlaps hukommelse.