Test af rækkevidden af SureFlaps aflæsning



Rækkeviddemåleren bruges til at teste SureFlaps kattelem med mikrochip. Den firkantede ende repræsenterer hovedet på en kat og aktiverer antennen. I den udtrækkelige del af rækkeviddemåleren er der en indbygget identifikationsmikrochip magen til den, din kat har.

Først skal rækkeviddemålerens mikrochip programmeres ind i SureFlaps hukommelse. Fjern dækslet til batterihuset, og tryk én gang på hukommelsesknappen for at gøre SureFlap klar til programmering. Træk nu mikrochippen op til toppen af rækkeviddemåleren, som vi viser her. Stik den firkantede del af rækkeviddemåleren ind i midten af tunnelen, indtil den rører lemmen. Lyset holder op med at blinke, når oplysningerne fra mikrochippen er gemt i hukommelsen. Når du nu fjerner rækkeviddemåleren fra tunnelen, låser den motordrevne smæklås lemmen. Hvis det ikke er muligt at programmere mikrochippen, skal du fjerne SureFlap fra det sted, hvor den er installeret, og foretage programmeringen igen.

Når oplysningrene fra mikrochippen er gemt i hukommelsen, er rækkeviddemåleren klar til brug.

Træk mikrochippen ned til enden af rækkeviddemåleren, som vi viser her.

Stik rækkeviddemåleren ind i midten af tunnelen i én bevægelse, indtil forenden af den rører lemmen. Hvis mikrochippen bliver aflæst, vil den motordrevne smæklås glide ned. Hvis smæklåsen ikke rører sig, skal du fjerne rækkeviddemåleren fra tunnelen og trække mikrochippen 1 cm længere op ad rækkeviddemåleren. Stik nu rækkeviddemåleren ind i midten af tunnelen igen, indtil den rører lemmen. Når mikrochippen er tæt nok på til at blive aflæst, vil den motordrevne smæklås glide ned. Vi har brug for at vide, hvor langt nede af skalaen på rækkeviddemåleren chippen skal placeres, før lemmen bliver åbnet.

Lemmen burde blive låst op, når chippen er omkring 25 cm væk. Hvis aflæseren på rækkeviddemåleren står på 20 cm eller mindre, betyder det at rækkevidden er reduceret. Den mest almindelige årsag er, at der er metal i eller omkring døren, eller rundt om hullet. Du kan finde ud af, om det er tilfældet, ved at fjerne SureFlap fra det sted, hvor den er installeret, og derefter gentage testen. Hvis rækkevidden er kortere end 25 cm, når du tester SureFlap et andet sted, kan det skyldes interferens, og den bedste måde at teste om det er tilfældet, er at teste enheden udenfor eller i et andet rum i huset.

Når testene er udført, bedes du oplyse resultatet til SureFlaps kundeservice, især:

  1. Nummeret på din kats mikrochip
  2. Afstanden mellem chippen og lemmen, når lemmen åbnes