Udskiftning af lemmen i SureFlap



Hvis du vil udskifte selve lemmen i din SureFlap-kattelem, skal du først fjerne kattelemmen fra det sted, hvor den er installeret. Fjern dækslet til batterhuset, og fjern derefter de fire skruer ved hjælp af en stjerneskruetrækker. Når de fire skruer er fjernet, kan du åbne kattelemmen, som vi nu viser. Bemærk at der er ledninger mellem de to halvdele. Pas på at du ikke kommer til at ødelægge disse ledninger når du udskifter lemmen.

Du fjerner lemmen ved at placere fingrene på tapperne i toppen og løfte den af som vist.

Når den nye lem sættes i, skal enden med magneten ned først – derefter sættes lemmen på plads.

Tryk printpladen og batterihuset ned igen, hvis de har forskubbet sig. Du skal også kontrollere at de to linsebeskyttere af plastik sidder rigtigt.

Nu kan de to dele af SureFlap sættes sammen igen, og pas på at antenneledningerne ikke kommer i klemme.

De to halvdele skal placeres præcist oven på hinanden, og så forsigtigt sættes sammen, så smæklåsens fjeder sidder rigtigt.

Nu kan enheden skrues sammen igen ved hjælp af de fire skruer.

Kontroller at lemmen svinger ordentligt, og at smæklåsen og fjederen virker rigtigt. Skub lemmen tilbage, og tryk smæklåsen ned med din finger. Smæklåsen bør hoppe op igen på grund af fjederen.