I denne video vil vi vise dig, hvordan du udskifter smæklåsen og fjederen. Dette er samlingen af smæklåsen og fjederen. Du fjerner fjederen ved at skubbe den ud af plastikholderen på smæklåsen. Den nye fjeder sættes i ved at placere den på akslen som vist, og sæt enden fast i rillen.
Da SureFlap er fjernet fra det sted, hvor den var installeret, skal du blot bruge en stjerneskruetrækker. Først fjernes låget til batterihuset. Derefter placeres SureFlap med forsiden nedad, og de fire skruer, der holder kattelemmen sammen, fjernes.
Når du har skruet de fire skruer ud, kan du adskille de to dele, men pas på ikke at ødelægge antenneledningerne, som findes i det øverste højre hjørne.
Næste trin er at fjerne motoren, som bare tages ud. Tag motoren ud ved at løfte den bagerste ende op først, som vi viser her.
Smæklåsen fjernes ved at skubbe den fremad som vist, hvorefter du trækker i de to tapper på holderen så smæklåsen hopper af.
Tag nu den nye samling af smæklås og fjeder, og placer den som vist. Du sætter den på plads i holderen ved at trykke på de to tapper.
Nu skal motoren sættes i igen. Drej det grå, aflange plastikstykke for enden af akslen, så det peger lige op. Sæt nu plastikstykket på motoren ind i siden på smæklåsen, og sæt motoren ned i holderen, som vist. Vi viser det én gang til.
Sæt nu motorens ledninger fast i rillen i plastikrammen.
Tryk printpladen og batterihuset ned igen, hvis de har løftet sig, og sørg for at de to linsebeskyttere af plastik sidder rigtigt.
Nu kan enheden sættes sammen igen. Pas på at antenneledningerne ikke sidder fast.
Placer de to halvdele oven på hinanden, og sæt forsigtigt tunnelsektionen på. Hold øje med, at ledningerne ikke kommer i klemme mellem de to dele. Når du er sikker på, at der ikke er nogen ledninger i klemme, kan de to dele skrues sammen igen.
Når de to dele er sat sammen, skal du kontrollere at smæklåsen og fjederen virker rigtigt. Skub lemmen tilbage, og tryk ned på smæklåsen med din finger. Smæklåsen bør hoppe op igen på grund af fjederen. Hvis låsen ikke hopper op, eller hvis den bevæger sig dårligt, skal du sætte batterierne i og trykke på hukommelsesknappen nogle gange. Hvis smæklåsen stadig ikke fungerer rigtigt, skal du åbne enheden igen og sætte smæklåsen og fjederen i forfra.